Jonstrup Basketball Klub - Nano Basket
 
 
Leg, sjov, bevægelse, motorik og boldhåndtering i børnehøjden for de 3-6 årige (Østerhøjhallen)

Hvornår : Lørdage kl. 10:00-11:00 (opstart d. 22. august)
Hvor : Østerhøjhallen, Klakkebjerg 4, 2750 Ballerup (lille hal)
Træner: Bettina Sølvberg Nielsen
Pris: DKK 800,- for hel sæson (august 2020 - juni 2021), mulighed for at betale i 2 rater
 

Prøv NANO BASKET i JONSTRUP BASKETBALL KLUB
Nano Basket er basketball for de yngste, men også for dig som forælder. Vi introducerer basketball på en måde, hvor leg og motorik går hånd i hånd.
 
De teknisk udfordrende facetter er taget ud, og erstattet med en legende tilgang. Boldtypen er en anden og kurvehøjden tilpasset alderen.
Alt det giver det enkelte barn en større følelse af succes, og det bliver lettere at motivere barnet til at tro på egne evner.
Vi laver også en masse andre motoriske lege både med og uden bold, som man også kender fra de mere traditionelle gymnastikhold for samme aldersgruppe.
Nano Basket er en sjov og udviklende måde at bevæge sig på. Et koncept, der giver helt nye muligheder for at komme tidligt i gang med et aktivt liv – og for at samle familien om sport.
Da det er meget små børn, er dette et forældre/barn tilbud hvor det forventes at forældre deltager sammen med børnene.
Det er muligt at komme og være med til et par træninger inden endelig tilmelding. Vi har erfaring med, at det kan tage nogle gange inden børnene føler sig helt trygge ved at deltage i alle aktiviteterne - nogle vil bare kigge på første gang – og det er helt ok ??
Vi tager det i børnenes tempo og møder dem hvor de er.